Velkommen
Klinik - Profil
Personale
Behandling
    Akut
    Smertefri
    Kosmetisk
    Implantater
    Sølvfyldninger
    Kroner mm.
    Blegning

Priser og garanti
Åbningstider
Historie
Find os
Kontakt os

Behandling

Vi tilbyder alle former for moderne tandbehandling som regel efter et almindeligt eftersyn med forebyggende indsats. Vi lægger gerne en behandlingsplan, af og til løbende over flere år, og du kan altid få et prisoverslag på den løsning vi finder sammen. Her er nogle af de mest almindelige behandlingsformer.

Plastfyldninger

Moderne plastmaterialer kan i næsten alle tilfælde erstatte sølvfyldninger. Plastmatrialer har foruden farven den fordel at de binder til tandmaterialet og dermed gør tanden stærkere. Sygesikringen yder nu tilskud til plast i kindtænder. 

Sølvfyldninger

Vi bruger stadig sølvfyldninger, da holdbarheden i nogle tilfælde er større end for plastfyldninger. Pr. 1 okt. 2008 trådte en lov om udfasning af sølvfyldninger i tænder i kraft. Tandlægerne må nu kun benytte sølvfyldninger, når der er tekniske grunde til, at man ikke kan lave plast. Det er miljøministeriet der står bag loven om begrænset brug af sølvfyldninger og argumentet er, at fyldningernes indhold af kviksølv fordamper, når og hvis vi til slut skal kremeres. Det er værd at bemærke, at denne lov kommer samtidigt med regeringen fra efteråret 2009 har besluttet at udfase brugen af de energitunge glødelamper og helt erstatte disse med energipærer. Disse pærer er fyldt med kviksølv. sølvfyldninger.

Guldkroner og guldfyldninger

Havde det ikke været fordi specielt mange unge ikke kan lide farven og nogle synes det er for dyrt, ville vi her have det ideelle materiale. Det holder bare. Når vi skifter en guldrestaurering er den ofte mellem 30 og 50 år gammel.

Og bemærk at alt laboratoriearbejde (  krone, broer proteser m.m.) bliver fremstillet i et godt dansk laboratorium. Ingen " tailandske " løsninger til os.

Porcelænsindlæg

En meget smuk og holdbar løsning i den lidt dyrere ende. Tanden ser efter behandlingen ud som da den brød frem.

Porcelænskroner

Bruges til ødelagte eller knækkede tænder, der skal se ud som nye. Langtidsholdbar løsning .

Broer

En meget holdbar løsning til erstatning af tabte eller ødelagte tænder. Sidder fast på beslebne nabotænder til den tabte. Fylder det samme i munden som de oprindelige tænder.

Implantater

Klinikken benytter det anderkendte svenske system ( Astra) . Kunstige " tandrødder" i titanium indopereres i patientens kæbe. Når disse er groet fast påsættes kroner, broer eller måske en trykknab, der kan påsættes en helprotese hvis det er det der er behov for. Implantatbebandlinger er ofte ret kostbare.

Vi tilbyder implantatbehandlinger til erstatning af enkeltænder,flere tænder lavet som implantatbroer og hel eller delproteser fastgjort til implantater (kunstige rødder).

Proteser

Laves i mange afskygninger. Hvis der er bevaringsværdige tænder tilbage,er det oftest en løsning med en delprotese, der er fæstnet på disse. Er der ingen tænder eller må de sidste fjernes kan helproteser idag laves meget naturtro.

Paradentosebehandlinger

" De løse tænders sygdom". Kan i de fleste tilfælde helbredes helt eller i værste fald forsinkes. Vi har ansat en tandplejer med stor erfaring .Vi kan tilbyde at hun i samråd med tandlægen behandler sygdommen.

Operationer

Der foretages på klinikken operative indgreb på tænder og i kæben.

Laserbehandlinger

Den nyeste teknologi tages her i anvendelse overfor specielt paradentose. Og  herudover har laseren adskillige andre anvendelsesmuligheder. Bl. a. Kirurgi uden bedøvelse. laser-teknologi er forholdsvis nyt inden for den medicinske verden. Der finder forskellige typer lasere, hvoraf dem man bruger inden for medicinen er specielle, i forhold til dem man bruger i industrien. Vores laser kan ikke skære i stål. Vores laser er specielt konstrueret til behandling af humant væv. Vi råder over en såkaldt ” erbium-laser”, der pr laserskud kun går ned i en dybde på 50/1000 af en mm. Dette giver en både præcis og skånsom behandling, hvad enten den bruges i hårdt eller blødt væv.